DanAvl avlssvin
Breeders of Denmark tilbyder DanAvl-avlsmateriale fra dansk landrace, dansk Yorkshire og dansk duroc. Avlsmaterialet kan købes både som levende avlsdyr og som sæd. I DanAvl drives udelukkende avl med ovennævnte tre racer. Vi anbefaler, at produktionsbesætninger anvender krydsninger mellem dansk landrace og dansk yorkshire (Danhybrid-LY/YL) som produktionsso. Ligeledes anbefaler vi, at dansk duroc anvendes som produktionsorne. Afkommet heraf er en treracekrydsning Dx(LY/YL) med 50 % duroc-gener og hhv. 25 % landrace- og yorkshire-gener.
Breeders of Denmark samarbejder med de førende danske avls- og opformeringsbesætninger. Vi leverer dansk landrace, dansk yorkshire, dansk duroc og Danhybrid-LY/YL krydsningssopolte.
Breeders of Denmark kan også levere krydsningssopolte fra vores opformeringspartnere i udlandet. Alle vores opformeringsbesætninger arbejder efter en fast kontrakt. Dyrene leveres og afregnes via vores forhandlere.











